“Vi skal bruge 200 skorpioner og slikkepinde…”

Guerilla marketing - Skorpion i slikkepind

…Sådan kunne man forestille sig der lød til marketingsmødet hos BiGDeal.ie i Irland.

BIGDeal er et nystartet deal site, som stod overfor den samme udfordring som så mange andre nye virksomheder: Hvordan får vi en masse eksponering?

Svaret blev, at de udsendte 200 slikkepinde med brodløse skorpioner inden i – under sloganet “We take the sting out of enjoying yourself”. Disse skabte bl.a. en smule buzz på Facebook og der blev henvist til pressedelen på BIGBeal’s hjemmeside, som beskrev et kommende arrangement i december 2012.

Arrangementet fra BIGDeal var en konkurrence på gaden, hvor frivillige skulle spise en skorpion til gengæld for chance for at vinde 300€ kontant. 20 deltog, en vinder blev udtrukket og det hele blev filmet og lagt på Youtube, som du kan se herunder.

Budgettet for dette guerilla stunt er meget begrænset og kan have en stor effekt, hvis de sørger for at dele videoen og sprede budskabet. Stuntet viser tydeligt, at man selv med et begrænset budget kan tiltrække sig noget opmærksomhed. Selvom jeg ikke tror denne video er interessant nok til at blive en viral succes, kan den stadig blive en succes målt på budget og tidsforbruget.

Skrevet af Henrik Christiansen

Henrik er partner i Skywalkr, som er et dansk WordPress webhotel. Vi leverer lynhurtig WordPress hosting og dansk support til gode priser.

Leave a Reply