Alle indlæg i Guerilla marketing

Mercedes inkluderer brugeren i ny reklame

I jagten på potentielle kunders opmærksomhed bliver det mere og mere relevant, at bruge nye tekniske løsninger, der kan engagere og skille sig ud.

Mercedes har også luret dette, så med deres nye interaktive reklamer, forsøger de at engagere de forbipasserende på Friedrichstrasse station i Berlin.

Ideen er rigtig god, for den kræver en handling af brugeren, nemlig et tryk på låseknappen på brugerens egen bilnøglen. Dette sorterer en del ikke-interessante emner fra, som f.eks. børn. Derudover får reklamerne også forbipasserende til at stoppe op og bruge tid på det Mercedes gerne vil have, nemlig deres nye bil.

Mercedes har derudover også tilføjet et konkurrenceaspekt, nemlig at man kan vinde en tur i den nye model. En rigtig smart teknik, der forklæder en prøvetur, som værende en præmie, hvilket også kan skabe en lille positiv viral buzz, når de heldige vindere glade kan fortælle om deres køretur.

Se videoen her:

 

Dødsstjernen over København!

For et par uger siden skrev vi om Star Wars og Volkswagen, der lavede et samarbejde. I denne uge er det så Toys’R'us, der er i gang. Og denne gang foregår det i København!

Videoen bygger på en lignende og mere omfattende af slagsen, der er filmet i San Francisco. Den kan du se her:

Det er dejligt at se nogle guerilla marketing tiltag i Danmark, så vi ikke kun skal bringe eksempler fra det store udland. Videoen er rigtig professionelt udført, så den skal nok blive en stor viral succes i de kommende dage!

LG stjæler fire millioner views på YouTube

I en ny viral video promoverer LG hvad de kalder “verdens tyndeste TV”.  Og netop denne feature bliver på genial vis illustreret i det, der ved første indtryk ligner en tyv fanget på overvågningsvideo i en elektronikbutik.

Videoen har i skrivende stund 3.876.351 views på YouTube og  jeg tror at rigtigt mange ligesom mig har set videoen to gange. Se selv hvorfor:

Dette er et glimrende eksempel på, at en god og original idé kan skabe kæmpe omtale og effekt for meget få kroner. Under de rette vilkår kunne denne kampagne være udført uden andre udgifter end tid.  At LG sandsynligvis har betalt rigtigt mange penge til reklamebureauet Y&R Amsterdam for idéen, produktionen og den efterfølgende seedning på sociale medier osv., er så en anden sag :-)