Er du til hårde eller bløde pakker? Fra idé til hit

Ikke alle guerilla tactics er gennemtænkt og planlagt lang tid i forvejen. Nogle gange får du muligheder for at tilpasse konceptet og ændre retning. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan Trendhim bruger guerilla tactics efter en indledende markedsundersøgelse.

I september måned 2017 sætter Trendhim gang i en markedsanalyse. Målet er at forbedre købsoplevelsen for de kunder, der kommer ind i løbet af december måned.

Marketingafdelingen bruger som altid en EEG scanner (hjernescanner) under interviewene. Alt går fint, MEN det samme sted i samtlige sessioner, er der afvigende data. På spørgsmålet om hvorvidt forsøgspersonerne er til hårde eller bløde pakker, indikerer kurverne fra EEG scanneren, at over halvdelen af respondenterne siger én ting, men scanneren viser det modsatte.

Interviewene bliver filmet som en ekstra hjælp til at fortolke data fra interviewene.

 

Da marketing teamet efterfølgende evaluerer forløbet, bliver det foreslået, at man kan forsøge at lave interviewene til en kort film og bruge det i markedsføringen.

Målet er at øge kendskabsgraden for webshoppen via medier og Sociale medier.

Vinklen bliver om mænd er til hårde eller bløde pakker, hvor hjernescanneren bliver det bærende element. Kampagnen skal være klar til december måned for at få maksimal udnyttelse af julegave-vinklen.

Der går noget tid før koden bliver knækket til, hvordan man ændrer råfilm til brugbar film til offentlig visning. Efter adskillige timer med After Effects bliver resultatet hæderligt. Danmarks førende neuromarketing forsker, Jesper Clement, bliver inddraget til en kort kommentar om neuromarketing. Freelancere til voice-over til de forskellige markeder bliver en del af projektet.

Slut november står man med de færdige film.

Derefter bliver bliver både film og data integreret på hjemmesiden.

Herefter bliver marketing teamet sat i gang med at pushe filmen til potentielle interessenter. Trendhim har shops i 27 lande, så marketing afdelingen er som en myretue.

Efter den første uge begynder tendenserne at blive til data. Italienerne er vilde med filmen. Det samme gælder spanierne. Tyskerne og ungarerne viser også interesse for filmen. Disse tendenser bliver forstærket de første 18 dage i december.

Resultatet bliver næsten 24.000 minutter afspillet film på Youtube. 30 større medier i henholdsvis Spanien og Italien har fået implementeret filmen eller embedded den fra Youtube.

Link til undersøgelsen: https://www.trendhim.dk/press/blode-eller-harde-pakker

Skrevet af Henrik Christiansen

Henrik driver hjemmesiden du er på lige nu og har derudover en gratis hovedpinekalender, og en masse andre spændende projekter :)

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *