Faste læsere her på bloggen har muligvis bemærket, at når vi skriver om eksempler på guerilla marketing fra Danmark, så er det ofte den samme afsender, der står bag: TV2 Zulu.
På besøg hos TV2 Zulu
Vi har i hvert fald bemærket tendensen og har længe godt kunne tænke os at finde ud af lidt mere om deres planer og erfaringer med guerilla marketing. For at komme i kontakt med en af de ansvarlige personer bag tiltagene, kontaktede vi derfor TV2s marketingafdeling – også kendt som Networks Promotion. Vi blev sat i kontakt med Justin Ulbrichsen, der er promoproducer for bl.a. TV2 Zulu og dermed en af hovedmændene bag deres guerilla marketing.
Justin er 29 år, men har alligevel erfaringen i orden med en baggrund som f.eks. art director i reklamebranchen og instruktør af musikvideoer. På TV2 Zulu laver han bl.a. kampagner og identer (de små klip mellem udsendelser, der udgør kanalens identitet og minder seerne om hvilken kanal de ser). Opgaverne spænder vidt, fra f.eks. klipning af videoer til rekruttering af deltagere til en flashmob.
Justin inviterede os på besøg i sit kontor/klipperum for at fortælle lidt om hvordan og hvorfor Zulu arbejder med guerilla marketing – og selvfølgelig vise os en masse videoklip og materialer fra deres kampagner (et STORT udvalg af disse kan ses længere nede på siden).
Justin Ulbrichsen i sit kontor/klipperum. Man skal ikke ligne en rockstjerne, når man laver guerilla marketing – men det hjælper!
Hvorfor guerilla marketing?
Justin fortæller at det er meget svært for TV2 Zulu at måle effekten af deres guerilla marketing direkte på seertallene. For dem handler det mere om at skabe opmærksomhed og kommunikere til målgruppen på en modig, fornyende og anderledes måde, hvilket går godt i spænd med kanalens generelle profil.
TV2 laver regelmæssigt Brand Asset Valuator-analyser, hvoraf det kan konkluderes at TV2 Zulu er et absolut topbrand. På trods af deres konsekvent tårnhøje niveau på BAV-resultater, bliver de dog ved med at forbedre deres score år efter år. Justin mener at det bl.a. skyldes deres vilje til at fornye sig og satse, bl.a. på guerilla marketing.
“Det kræver mod i en virksomhed at satse på guerilla marketing. Det er vigtigt at have et grundigt kendskab til sin målgruppe og vide hvad der virker, men dog ikke være bange for at prøve nye ting og satse lidt. Vi er meget fokuserede på at fornye os konstant og stopper helst de forskellige tiltag på toppen.”
Guerilla marketing som strategi?
TV2 Zulu vil sandsynligvis blive ved med at gøre brug af guerilla og viral marketing fremover, men der er ikke udlagt en nøje udtænkt strategi for dette.
“I eksemplet med cheerleader flashmob’en i Kastrup Lufthavn skulle det hele gå lynhurtigt. Vi skrev tekst, lavede koreografi, fandt cheerleaders – der skulle lære teksten og koreografien – og fik godkendelse til optagelse i lufthavnen dagen før det hele skulle optages” fortæller Justin.
“Det er vigtigt at tiltagene er friske og at det afspejles i det færdige resultat. Vi planlægger ikke alt for længe i forvejen for ikke at begrænse os selv for meget, så processen er gerne meget spontan.”
Danmarksmestre i guerilla marketing
Her på bloggen er vi ikke stødt på andre danske virksomheder, der kan hamle op med TV2 Zulu når det kommer til guerilla marketing. Og indtil det ændrer sig, vil vi hermed erklære TV Zulu for uofficielle Danmarksmestre i guerilla marketing!
Vi siger tak til Justin for et spændende besøg og glæder os til at se flere originale og skæve indslag i fremtiden.
Eksempler på TV2 Zulus marketing
“Hvor Fanden Er Herning?”: I biografer i Herningområdet blev, der vist et biografspot for Herningtrussen:
“Hvor Fanden Er Herning?”: TV2 vejret blev afbrudt af et par af karaktererne fra TV-serien på udkig efter Herning:
“Hvor Fanden Er Herning?”: Happening på hovedbanegården på premieredagen:
“Den 2. side”: Biografspot:
“Den 2. side”: Pop-up reklame midt i Zulus sendeflade skabte stor omtale:
http://ekstrabladet.dk/nationen/article1318091.ece
“Den 2. side”: “Hjemmelavet” displaymateriale til opslag i supermarkeder og lign.
Zulu Awards
Da prisuddelingsshowet Zulu Awards ikke skal lave overskud, bliver billetter foræret væk. For at skabe større opmærksomhed, samt støtte en god sag, laves der et event ud af det, hvor folk dog først skal give lidt igen for at få billetter. Det er der blevet følgende events ud af:
Zulu Awards 2009 – Bloddonation
Zulu Awards 2010 – Organdonation
Zulu Awards 2011 – Prøvevalg
Zulu Comedy Festival 2010: Simon Jul i joke-mobil:
Zulu Comedy Festival 2010: Mere Simon Jul i Joke-mobil
UPS! Det er live: Programmet havde et reklamebudget på 100.000 kr. til at gøre opmærksom på sig selv. Penge blevet hævet i halvtredsere, så de kunne foræres kontant til seerne i en happening, som blev annonceret på kanalen:
UPS! Det er live: Pengene bliver hævet:
http://www.youtube.com/watch?v=fgrtQZFMYEk
UPS! Det er live: Pengene bliver kastet i grams:
Tak For I Aften: Et råbekor overraskede københavnere med annoncering af sendetidspunktet for de nye afsnit af TV-programmet:
1 kommentar