Den personlige kontakt til vores interessenter er stille og roligt blevet erstattet med e-mails.
I ugens løb valgte Danske Medier dog en noget anden metode, da de skulle gøre de københavnske reklame- og digitale bureauer opmærksom på at indstillingsfristen for cases til Danish Internet Awards 2014, er lige rundt om hjørnet.
Danske Medier har nemlig været ude med huskekager til over 30 bureauer. Det lille stunt har skabt stor effekt og en overraskende hype blandt folk, som arbejder i den digitale verden.
Selv har jeg set 4 i mit netværk nævne DIA i facebookopdateringer og så faldt jeg over 3 bureauer jeg i forvejen følger på Facebook, som havde lagt billede op af kagen.
Facebook posts og omtale kollegaer i branchen imellem har altså medvirket til hypen.
Måske du skulle prøve at tænke i anderledes baner næste gang du skal kommunikere et simpelt budskab, som du plejer at formidle via e-mail. Resultatet vil sikkert overraske dig.
Danish Internet Awards 2014 afholdes i Cirkusbygningen d. 9. april 2014. Læs mere her.