Så har vi endelig fået nyt design på siden. Det har længe været tiltrængt, men først nu har der været tid og overskud til det.
Opdateringen af bloggen kommer samtidig med at jeg har startet et nyt webbureau med en partner, Andreas Solgaard. Vores nye firma hedder Beruf, og vil primært beskæftige sig med design og opsætning af hjemmesider i WordPress. Der vil dog også blive lavet markedsføring og tryksager, når chancen byder sig :)
Vores kommende firmahjemmeside er ved at blive kodet, så I må vente i spænding lidt endnu!
I forbindelse med det nye firma vil Andreas også bidrage her på bloggen, og vi vil se om vi ikke nogle gange kan skrive lidt længere indlæg med tips & tricks til billig og effektiv markedsføring.
Hvis du også kunne tænke dig at bidrage med et indlæg her på bloggen, er du velkommen til at kontakte os. Vi leder hele tiden efter ny inspiration, så alle bidrag er velkomne :)