Dagens indlæg (fnis) omhandler Richard Neill, som den 8. oktober lavede et sjovt opslag på Bodyforms facebookside, hvor han føler sig snydt over deres reklamer for hygiejnebind. Beskeden er lynhurtig gået viral og har i dag over 92.000 likes og 4000 kommentarer. Ikke dårligt for en joke!
Richard havde nok ikke regnet med det svar han modtog fra Bodyform, for i stedet for et standardsvar, leverede de en sjov og meget ærlig video en uge efter. Henvendt direkte til ham. Videoen er også på vej til at blive et stort hit og har allerede nu over 850.000 visninger.
Dette er et rigtig godt eksempel på en virksomhed, der omfavnede en populær kommentar. De kunne se, hvilken vej vinden blæste og reagerede hurtigt på det.