Her i valgkampen kæmper politikere alle om en begrænset mængde medietid. Så hvordan skiller man sig ud? Alis fik en masse viral omtale på deres tilføjelser til diverse valgplakater, men hvad finder partierne på af virale tiltag? Det er især vigtigt for den enkelte kandidat at blive kendt vidt og bredt, men også partierne forsøger at blive set og hørt mest muligt.
Dansk Folkeparti har valgt at lave en video, som de forsøger at sprede viralt. DF anslår, at omkring 100.000 mennesker kommer til at se denne video inden valget på torsdag. 100.000 potentielle stemmer er meget ambitiøst, men med den rette vinkel og et budget der matcher, bliver det en del nemmere.
Men hvad kræver det helt konkret at sprede videoen? Rune Iversen fortalte i et tidligere indlæg, hvordan man laver en viral video. Her var seeding meget vigtigt, men det kræver også unikt indhold, som folk har lyst til at dele. Humor er et stærkt værktøj, men en kontroversiel video kan have samme effekt. Det kommer helt an på publikummet og hvilken effekt man ønsker.
Tidligere i valgkampen lavede DF denne ekstremt kontroversielle video, som gik viralt og nu ligger med over 100.000 hits.
http://www.youtube.com/watch?v=H4KWqAfla4E
Der blev også lavet et modsvar, som du kan se her. (Det har i skrivende stund fået over 66.000 hits.):
Så er spørgsmålet bare om denne nye video vil få lige så stor opmærksomhed. Her på bloggen tror vi det ikke, men meget kan ske i en valgkamp.
Læs også om politikers kreative brug af display bannere.
Hmm…den DF-video er alt for lang og småkedelig til at opnå den ønskede virale effekt! Ind i kampen DF….eller nej, lad bare være!