Guerilla koncepter

Der findes guerilla strømninger, der ikke har øget indtjening som mål.

En af dem er det nye private initiativ Guerilla Guiding Copenhagen, som forsøger at sætte Danmark i et bedre lys overfor turister. Kort fortalt går det ud på at være imødekommende overfor turister i Danmark. Det kan f.eks. være ved at hjælpe med at tage et billede eller vise vej.

Målet i dette tilfælde er at give Danmark et bedre omdømme og midlet er venlighed og tid. To ting de fleste kan afsætte, hvis de ønsker. I sin essens er dette samme princip som guerilla marketing. At opnå den størst mulige effekt på et meget lille budget.

Et lignende eksempel er “guerrilla gardening”, som er en større bevægelse. Målet med guerrilla gardening er byforskønnelse og bedre miljø – en blomst af gangen. Et initiativ der har samlet folk på tværs af lande og mål, i kampen for renere og smukkere byer. Hele bevægelsen er kun løst organiseret og mere en idé, end en egentlig forening.

Med lidt fantasi og vilje kan man sætte gang i et projekt, der er større end en selv. Som nystartet selvstændig har man ofte mere tid, end man har penge, så disse bevægelser kan fungere som inspiration, når man gerne vil ud over stepperne.

Kan man lave et lignende initiativ i din branche? Hvorfor ikke være den første til at skabe opmærksomhed og tilslutning? Hav en holistisk tilgang til din markedsføring ved at kombinere dine guerilla tiltag med Facebook Ads, SEO og meget mere.

Skrevet af Henrik Christiansen

Henrik driver hjemmesiden du er på lige nu og har derudover en gratis hovedpinekalender, og en masse andre spændende projekter :)

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *