I 1992 spillede den belgiske superduperstjerne Jean-Claude Van Damme hovedrollen i verdens bedste film: Universal Soldier. Det var så stor en succes, at den i 1999 blev opfulgt af filmen Universal Soldier: THE RETURN (som i øvrigt også er verdens bedste film).
En anden stor belgisk succes, som nu har fået en opfølger, er guerilla marketing stuntet “Push to add drama” som jeg skrev om sidste år. TV-kanalen TNT stod bag stuntet og forsøger nu at gentage succesen – denne gang et sted i Holland:
Lige som i tilfældet med Universal Soldier, har fortsættelsen væsentligt flere eksplosioner og skøre indfald. Dog er det lidt på bekostning af originaliteten og overraskelsesmomentet. Kampagnen opnår næppe den samme succes som forgængeren, som er blevet set 43 mio. gange på YouTube. Ikke desto mindre formår TNT at holde gryden i kog og bygge videre på et sjovt koncept – og den nye video er allerede blevet set over 5 mio. gange.
Man behøver altså ikke starte fra nul hver gang man laver guerilla marketing. Hvis noget virker kan det være værd at gentage, hvilket Van Dammes film er et tydeligt bevis på: