McDonald’s bortgiver iskolde kontanter

I USA og Canada kører McDonald’s regelmæssigt et kampagnetilbud ved navn Dollar Drink Days, hvor alle kolde læskedrikke koster $1 uanset størrelse og type.

For at promovere kampagnen fandt reklamebureauet Cossette Vancouver på at fryse 4.000 canadiske $1-mønter ind i isblokke – selvfølgeligt formet som den gyldne McDonald’s måge. Blokkene blev opstillet som en isskluptur og forbipasserende blev opfordret til at hugge sig ind til de kolde kontanter.

http://www.youtube.com/watch?v=P6ITLA36uXM

Der blev hugget og hakket med sten, pinde og andre forhåndenværende redskaber og 5 timer efter starten, blev den sidste mønt “hugget”.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt den lokale McDonald’s solgte 4.000 ekstra læskedrikke den dag, men som opsigtsvækkende marketingstunt ligner dette en succes. Det appellerer til alle aldre – og mon ikke rigtigt mange af de deltagende har taget masser af billeder og fortalt vennerne om oplevelsen?

Skrevet af Andreas Solgaard

Uddannet multimediedesigner, marketingkoordinator og e-concept developer. Partner i Beruf, som er et lille webbureau der arbejder med hjemmesider i WordPress og online markedsføring (bl.a. Google AdWords).

2 kommentarer

  1. Helt enig Kris. Jeg ville personligt – med stor barnlig glæde og entusiasme – have hakket mig en lille håndfuld mønter ud af isen, hvis jeg var kommet forbi! Og med glæde brugt dem hos McDonald’s :-)

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *